Mange forældre oplever store frustrationer, når de finder ud af, at deres barn har problemer med rusmidler.

Det er ingen enkle svar på, hvordan man skal reagere som forælder. Der er følelser som skyld, skam og ikke mindst bekymring på spil.

Ofte betyder dette, at dialogen i hjemmet indledningsvis er præget af konfrontationer mellem ung og forældre, skænderier og måske en ung der smækker med døren.

Efter de første skænderier forsøger mange så med dialog. Men der er også nogen familier der indfører kontrol af den unge.

De to måder at handle på kan beskrives sådan:

Kontrol og tests – og konfrontation

Du kan forsøge at kontrollere dit barns liv i detaljer og forlange at dit barn skal lade sig teste for at påvise om han/hun har taget rusmidler.

Denne vej vil formentlig indebære en vis risiko for åben konfrontation – med de følger det måtte få.

Og en vis portion usikkerhed: Tests kan ikke vise alt og kan vise forkert. Og selv hvis du skulle opdage, at dit barn har taget rusmidler, er det ikke sikkert, at du kan ændre noget ved dit barns forhold til rusmidler med mere kontrol.

Der er endda en stor risiko for, at en konfrontation kan skabe større afstand mellem dig og dit barn, som du prøver at hjælpe.

Åbenhed, tillid – og tålmodighed…

Du kan forsøge selv at være åben om dine holdninger til og viden om rusmidler.

Du kan vise dit barn tillid og tro på, at han/hun vil komme til dig, hvis det bliver nødvendigt. Du kan prøve at tale med dit barn om din bekymring.

Denne vej kræver en stor portion tålmodighed – og det kan være lettere sagt end gjort.

Det vil formentlig være vigtigt, at du også selv sørger for at få mulighed for at lufte dine bekymringer andre steder.

Forældre
Hvad kan du selv gøre?
Kan jeg se om mit barn tager rusmidler?